Foldingbro Camping og Fiskesø - fred, ro og nærvær

Åbningsperiode: 01.01.2024 - 31.12.2024

I det sydlige Jylland mellem Vejen og Ribe, Esbjerg og Kolding - lige op ad Kongeåen - ligger Foldingbro Camping og Fiskesø midt i en skøn natur. En lille campingplads, med plads til alle.

Campingpladsen er attraktiv for familiens ferie, både jer der vil være aktive og jer der vil slappe af og helt ideel for lystfiskere. Vi sælger fiskekort til Kongeåen, der må fiskes i Kongeåen fra 16. april til 31. oktober.
Vi har vores egen fiskesø, Put and Take, med fiskerenseplads, lille bålplads, og hertil sælges der fiskekort og lidt fiskegrej i kiosken, samt kolde og varme drikke. Der udsættes fisk hele året. Du skal ikke bo på pladsen for at kunne fiske i vores sø.

Her er ingen krav om at du skal booke et bestemt antal overnatninger i højsæsonen, det er dine feriedage og dem synes vi, at du selv skal bestemme over.

Tilbud har vi både i efterårsferien og til foråret fra Påske til Pinse, se mere på vores hjemmeside.

Er du til vandreture er Kongeåstien oplagt. Her kommer også mange forbi på cykel og med kano.
Til dem der er til kanosejlads, kan der lejes kanoer fra midt i maj til og med uge 42. Der kan sejles fra 2 timer til 3 dage.

Her er feriehytter, kiosk, ny hoppepude, ny legeplads, lille fælleskøkken, hyggeligt samvær på terrassen eller under halvtaget.
Trænger du bare til fred og ro er det selvfølgelig også muligt. Hunden må du tage med gratis.

Du er velkommen uanset om du kommer med telt, campingvogn, camplet eller autocamper, eller om du vil leje en hytte, der er tre typer at vælge imellem.

Der er mange attraktioner i området, bl.a. Lillelunds Julemuseum, fodboldgolf, Åtte Bjerge, museer, zoo, historie, i Brørup finder du bl.a. supermarkeder, apotek, biograf og friluftsbad, og der er flere golfbaner i nærheden - og meget mere, der er en lang liste på hjemmesiden, se under Oplevelser.

Fra november-februar betales der for strøm i hytterne (efter måler).

Vi har åbent hele året - også i kiosken.

Velkommen

Udvalgte faciliteter

  • Syd- og Sønderjylland
  • 0 - 150 pladser
  • Vinteråbent - campingturister
  • Legeplads
  • Cykelruter
  • Kanoudlejning
  • Lystfiskeri
  • Kiosk
  • Singlecamping
  • Bedsteforældrecamping

Kontakt Foldingbro Camping og Fiskesø - fred, ro og nærvær

Google Maps

Betalingsmetoder

Betaling sker via link til onlinebetaling eller bankoverførsel til campingpladsen. Mere information følger pr. mail.