Horsens City Camping
Åbningsperiode: 01.01.2024 - 31.12.2024
Familiecamping med swimmingpool omgivet af by, skov og strand.
Moderne, hyggelig og miljøvenlig camping - når du træder ind hos Horsens City Camping får du alt det og mere til.
Nyd den overdækkede, opvarmede pool, der uanset vind og vejr er 27 grader, eller læn dig tilbage og sug de smukke, grønne omgivelser til dig! Og er du mere til strand ligger der den skønneste sandstrand lige i baghaven.
Beliggende kun 5 km fra Horsens centrum, kan du også nemt bruge dagen i storbyens navn.
Pladser der passer
Vi gør alt for, at I finder en plads perfekt til jer.
Pladsen er inddelt i mindre områder, og det danner de perfekte rammer for hygge og nærvær i pagt med naturen, og med respekt for det vilde dyreliv på og omkring pladsen.
Plads med udsigt
Få en skøn udsigt over Horsens fjord. Her vil du se naturens farver og solens stråler danse i vandoverfladen. Følg med når fjorden vågner og bliver fyldt med liv fra bådene, der hver dag sejler til og fra Horsens Havn.
Plads for børn
Her kommer du helt tæt på der hvor det sker - vær lige i nærheden af legepladsen, poolen, stranden, nye legekammerater og ikke mindst hinanden. De perfekte rammer til en ferie for hele familien med sjov i alle former og farver.
Plads i fred og ro
Træk stikket og kom ned i tempo i omgivelser, hvor hyggen er i fokus og de sure pligter bliver lagt på hylden for en stund. Her finder du fred og ro i selskab med andre, der ønsker præcis det samme.
Pladser til autocampere
Vælg mellem 2 typer pladser. Leder du efter en simpel og hurtig overnatning, har vi 8 pladser med grusunderlag. Derudover findes 8 pladser med græsunderlag og havudsigt til livsnyderne, der gerne vil blive lidt længere.
Hytter og udlejningstelt
Det må godt være nemt - nyd et ophold i vores lækre hytter eller telte. Vi har slået pløkkerne i og klargjort det hele til jer, det eneste I skal gøre er, at dukke op og nyde jeres ferie.
Tæt på alting
LEGOLAND, Djurs Sommerland og Givskud Zoo ligger blot 1 time fra pladsen - billetterne kan du endda købe hos os! Og er du mere til fængsler, museer og koncerter, er det også lige i nærheden.
Kan du høre storbyens kald ligger Horsens, Juelsminde, Aarhus og Vejle lige rundt om hjørnet, her finder du skønne shoppingsteder, restauranter og cafeer.
Åbent HELE året
Vi har åbent i receptionen fra påske til og med uge 42 kl. 8-22 (pause kl. 12-14).
I vintersæsonen skal du blot ringe i forvejen og aftale ankomsttidspunkt, da receptionen kun er åben efter behov.
Udvalgte faciliteter
- Takeaway
- Legeplads
- Aktiviteter for børn
- Børnevenlig camping
- Kystnær Camping
- Miljømærket
- Badestrand
- Luksushytte
- Ladestik til elbil
- Udendørs pool
Se præsentationsvideo
CAMPING der passer er en unik mulighed for at nyde din næste ferie - Horsens City Camping
Betalingsmetoder
Online betaling til denne campingplads kan foregå via: