Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem
Åbningsperiode: 01.01.2024 - 31.12.2024
For autocampere / Stellplätze: 01.01.2024 - 31.12.2024
Juelsminde Strand Camping- og Autocamperplads er åben hele året.
Juelsminde Strand Camping og Vandrerhjem tilbyder campingferie i egen vogn eller telt. Hytte m. eget bad/toilet eller værelse/lejlighed på vandrerhjemmet.
Autocamperpladsen ligger i forbindelse med campingpladsen.
Faciliteter som kan benyttes af alle vores gæster:
- 2 legepladser
- Mooncars
- Sjov minigolfbane med 12 huller
- Moderne og opvarmede toilet og badefaciliteter
- Babybaderum
- Familiebaderum
- Stort opvarmet fælleskøkken med mange spisepladser
- TV hjørne med sofa'er
- Legerum til de mindste
- Udekøkken
- Vaskerum med vaskemaskiner og tumbler
- Direkte adgang til stranden fra campingpladsen
- Direkte adgang til havnen fra campingpladsen
- Stor terrasse ved vandrerhjemmet
Kilometerlang hvid sandstrand, som tiltrækker både børn og voksne fra nær og fjern. Det officielle "blå flag" garanterer for rent og klart badevand. I læ for vestenvinden er den meget børnevenlige sandstrand en herlig tumleplads. Byg dit eget sandslot, eller benyt græsarealet på stranden til at spille fodbold, beachvolley, eller drageflyvning m.m.
Ved stranden er der toiletter og skraldespande, som sikrer en ren og fin strand.
Byen byder på flere gode spisesteder, hyggelig bymidte med butikker og et maritimt havnemiljø med stor lystbådehavn.
Naturen ligger lige rundt om hjørnet, med skoven og egen mountainbike spor, put & take-sø samt mange dejlige gå- og cykelruter.
Juelsminde ligger ikke langt fra Snaptun, hvorfra det lille ørige Hjarnø og Endelave kan nås på en dagstur med bilfærge. Horsens med det spændende fængselsmuseum, industrimuseum og aquaforum, Vejle by med shopping, dyrehaven og fjorden, eller gudenåen med mulighed for kanosejlads ligger i ca. 30 min. køreafstand.
Har du mod på at køre lidt længere kan du besøge LEGOLAND, Givskud Zoo, skønne Silkeborg by med søerne, eller Den Gamle By i Aarhus.
Juelsminde-halvøen er ABSOLUT et besøg værd. I Juelsminde finder du Havnemuseet. Ikke langt herfra ligger det flotte gamle Glud Museum og det spændende og levende Ferguson museum.
Særligt for autocampere
Autocampere er velkommen både på campingpladsen og på autocamperpladsen, som ligger lige udenfor bommen. På autocamperpladsen er der fast grund under vognene og pladserne er inddelt med blomsterkummer. Der er direkte adgang til alle faciliteter på campingpladsen. Bommen ind til autocamperpladsen åbner automatisk hele døgnet.
Udvalgte faciliteter
- Komforthytte
- Plads til campingvogn
- Plads til telt
- Autocamper/Stellplatz
- Værelse/lejlighed
- 151 - 300 pladser
- Cykelruter
- Vandre- og løberuter
- Lystfiskeri
- Minigolf
Betalingsmetoder
Betaling sker via link til onlinebetaling eller bankoverførsel til campingpladsen. Mere information følger pr. mail.