Silkeborg Sø Camping & Feriehuse
Åbningsperiode: 11.04.2025 - 19.10.2025
Ligger som centrum i Danmarks outdoor-hovedstad
Hos Silkeborg Sø Camping & Feriehuse oplever du naturligvis som de fleste andre steder god og venlig kundebetjening, rene og pæne toiletfaciliteter, velholdte arealer osv. Og som ekstra bonus får du vores helt unikke beliggenhed. Silkeborg Langsø og Gudenåen løber langs med pladsen. Her kan bades, fiskes og sejles med kano og mindre småbåde, eller man kan blot sætte sig på bænken og nyde roen og stilheden.
Vores gæster er ofte folk, der søger naturen og byen på en og samme tid. Der tager kun omkring 12 min. at gå ind til byen ad naturskøn sti langs søen. Silkeborg by udmærker sig med 3 gågader og et spændende handels- og torveliv. Mange af vores gæster synes, vi har trygge rammer på pladsen, samt at vi selv i blæsevejr har meget vindstille forhold.
På Silkeborg Sø Camping & Feriehuse tilbyder vi udlejning af cykler og kanoer. Vi har en flot 12 hullers Adventure golfbane. I Nordskoven, som ligger kun ca. 75 m fra pladsen, er der nyligt etableret en af Danmarks bedste mountainbike-ruter. Ved Lillesø, ca. 150 m fra pladsen, har Skov- & Naturstyrelsen etableret et smukt beliggende bålsted, som må benyttes af alle. Her kan man sidde og nyde udsigten over søen til lyden af larmende stilhed.
Silkeborg by blev i 2013 af Trip Adviser kåret som Danmarks 2. bedste by at besøge - kun lige overhalet af København.
Silkeborg Sø Camping & Feriehuse er en mindre familie-campingplads med plads til ca. 150 enheder til vogne/telte samt 35 udlejningsenheder. Vi tilbyder også mini-ferie i hytte.
Særligt for autocampere
Vælg Silkeborg Sø Camping & Feriehuse, hvis det skal være let og ukompliceret.
QUICSTOP tilbydes på udvalgte pladser. Tjek ind efter kl. 20.00 og ud senest kl. 10.00.
Links til lokale seværdigheder:
Udvalgte faciliteter
- Sen ankomst
- Tømning af toilet
- Indenfor bom
- Tømning af gråvand
- Simpel hytte
- Komforthytte
- Mobilehome
- Værelse/lejlighed
- Shelter
- Plads til campingvogn
Se præsentationsvideo
Med drone over Silkeborg Sø Camping & Feriehuse