Børnevenlig camping
Kom ind til kernen af, hvad familieferie handler om med en ferie på camping i Danmark. Find inspiration til, hvordan I sammen kan planlægge den bedste ferie.
Hånden på hjertet. Dine bedste ferieminder fra barndommen handler ikke om, hvor i verden du var, eller størrelsen på all you can eat-buffetten var. De handler om, at du var sammen med din familie.
Med en campingferie i Danmark kommer du ind til kernen af, hvad familieferie handler om. Her er der tid til at være sammen. Frihed til at gøre det, I ikke når som familie i hverdagen. Masser af plads til at lege, bade og hygge samtidig med, at I sammen kan opleve alle de oplevelser, børnevenlig camping har at byde på.
Jeg kan godt lide at campere, fordi der altid er nogen at lege med. Jeg får lov til at rende på legepladsen mens mor og far sætter telt op, og finder altid hurtigt nogle nye veninder. Det er rigtig sjovt.
Sofie, 6 år
Vi har gjort det nemt for dig
Vi har gjort det enkelt for jer som børnefamilie at finde de bedste campingpladser rundt om i Danmark, som er ideelle destinationer for børnevenlig camping, og hvor børnefamilier sammen kan skabe de bedste ferieminder. Samtidig har vi lavet en oversigt over de oplevelser, I kan finde for børnefamilier rundt om i landet.
Kort sagt: Vi har gjort det nemt for dig og din familie at finde en børnevenlig campingplads og at nyde ferien sammen.
Uanset hvad I er til, kan I selv sammensætte jeres campingferie efter jeres behov. Find børnevenlige aktiviteter under filteret faciliteter.
Slip legen fri
Børnevenlige campingpladser
Uanset, om I er til hoppeborge, badeland og legekammerater i massevis. Om I foretrækker en lille hyggelig campingplads tæt på en af Danmarks dejlige storbyer, er mulighederne mange, når I skal finde frem til en børnevenlig campingplads.
Gå på opdagelse i de mange muligheder, der findes for børnevenlig camping og søg dig frem til din drømmeferie.
Oplevelser for børnefamilier
Tag dine børn i hånden og vis dem Danmark. Oplev suset fra forrygende forlystelsesparker eller blive blæst igennem ved Vesterhavet. Gå på opdagelse i historien på et af de mange museer eller udforsk den smukke danske natur.
Uanset, hvad du er til, har Danmark det, der fuldender jeres drøm om børnevenlig camping.