Camping kan være en billig ferie
Er du på udkig efter en billig ferie? Så tag et kig på de budgetvenlige muligheder for campingferie i Danmark.
Den billigste campingferie får du, hvis du medbringer eget telt eller egen campingvogn og blot lejer en standplads: Altså et græsstykke, hvor du kan sætte dit eget udstyr op.
Alternativt er der også mulighed for at leje hytter, værelser, lejligheder, mobilhomes mv. på de dejlige danske campingpladser. Her er især gode priser og muligheder for en billig ferie uden for højsæsonen, og så er der som regel en masse gratis eller billige faciliteter og aktiviteter på campingpladsen, som du kan benytte i løbet af ferien.
Hvad koster det at holde campingferie i Danmark?
Priserne svinger afhængig af overnatningsform og sæson samt hvilken campingplads, du vælger. Her på Danmarks største camping bookingportal får du hurtigt et overblik over priserne på en række af campingpladserne.
Vælg en periode på vores søg og book-side for at se priserne for camping i Danmark og sorter evt. resultaterne på pris
Gode faciliteter og muligheder for at tilberede mad
Når du booker ferie på en campingplads, har du adgang til en række faciliteter, som gør ferien mere bekvem og komfortabel. På campingpladserne har du blandt andet adgang til toilet, bad og fælleskøkken, hvor du selv kan tilberede mad.
Når du selv tilbereder maden, enten i fælleskøkkenet eller på campingpladsens grill- eller bålplads, kan du spare mange penge på madbudgettet og derved opnå en billig ferie. Både madlavning og opvask er en hyggelig aktivitet at samle hele familien om, når du er på campingferie.
Gratis underholdning på campingpladsen
Vil du gerne holde en billig ferie i Danmark, giver det god mening også at tænke på at begrænse budgettet til underholdning.
På de danske campingpladser finder du som regel en række faciliteter og aktiviteter med gratis adgang. F.eks.:
- Legeplads
- Hoppepude
- Trampolin
- Klappedyr
Mange af campingpladserne ligger også tæt på vandet og stranden, hvor en hjemmelavet krabbe- eller fiskestang og medbragte fiskenet, spande, skovle og naturligvis badetøj kan bringe timevis af gratis underholdning for familiens yngste.
Holder I ferie i højsæsonen, tilbyder nogle danske campingpladser også gratis eller billige aktiviteter. F.eks.
- Stenmaling
- Snobrød
- Pandekager over bål
- Træværksted
- Fodboldkonkurrence
- Konkurrence i krabbefangst
En anden økonomisk bonus ved at holde ferie i Danmark er, at rejsetiden forkortes og du derved både sparer tid og penge på transporten.
Sjov med Campus
Masser af sjove lege og aktiviteter til børnene, både til turen i bilen og mens i nyder ferien på camping - prøv Campus' bil bingo eller lav campus' lækre grillspyd, kun fantasien sætter grænser.