Campingstafetten er på besøg hos Lærkelunden Camping
Hver uge sender vi Campingstafetten fra campingplads til campingplads – på kryds og tværs gennem landet. Her kan du få et indblik i hverdagslivet på en campingplads, møde ildsjælene bag de enkelte pladser og høre om de tanker, drømme og projekter, de forskellige værter på DK-CAMPs pladser pusler med for at kunne skabe dejlige ferieoplevelser for alle jer, der er lige så tosset med camping som os.
Fem hurtige til værtsparret
I denne uge er Campingstafetten rykket til den sydligste del af Danmark til Lærkelunden Camping. Lærkelunden ligger i Gråsten ud til flotte Flensborg Fjord omgivet af smuk natur. Campingpladsen er drevet og ejet af Ruth og Henrik Kragh, som begge lægger mange kræfter i at skabe dejlige omgivelser og oplevelser for deres mange gæster. Vi har stillet værtsparret 5 hurtige spørgsmål om deres forventninger til campingsæsonen 2021.
Hvad glæder I jer mest til i forårs- og sommersæsonen 2021?
Vi glæder os altid meget til at åbne pladsen her i foråret, vi nyder at gå og gøre pladsen helt klar til åbne, og det er altid dejligt når vi får gæster på pladsen igen.
Er der nye faciliteter eller aktiviteter, som jeres gæster kan glæde sig særligt til hos jer i år?
Vi brugt meget tid på opsætning og klargøring af vores 5 nye luksushytter, vi har ligeledes renoveret vores tre nuværende luksushytter bl.a. med nyt køkken og nyt gulv. Vi har nu et rigtigt fint område med nu 8 luksushytter med bad og toilet, vi har også en ny anlagt vej i området. I samme område har vi nu også to ladestationer til elbiler.
På hvilken måde kan I mærke den anderledes situation, som corona har bragt os alle i?
Corona har i 2020 givet os mange spekulationer, en udsat opstart af sæsonen 2020, vi valgte at vente med at åbne til efter påske, det var en ny situation for os alle, og vi havde svært ved at navigere i den anderledes situationen. Efter vi fik åbnet for sæsonen var der noget stille på pladsen i foråret i forhold til hvad vi er vant til. Men dette ændrede sig i sommeren hvor vi havde endda rigtig mange glade gæster, som vi syntes var gode til at overholde restriktionerne på pladsen. Vi havde rigtig mange gæster i juli, august, september og oktober, også mange nye gæster.
Her til sæsonen 2021 er vi alle mere kendt med Corona-situationen, og selvom vi åbner op med en del restriktioner, er det dog med mere ro i maven end sidste år, og håbet om at restriktioner bliver færre her i foråret er stort.
Hvad er det bedste ved af have en campingplads?
Det bedste ved at have en campingplads er alle vores gæster og det at kunne at give dem et godt ophold op vores lille hyggelige campingplads.
Hvad vil I gerne have, at jeres gæster mindes efter en ferie hos jer?
En god oplevelse, et dejlig område og at de har oplevet nogle engagerede værter.
Den 31. marts 2021