Ferie med hund i Danmark
Hunden er menneskets bedste ven, og når du tager på ferie på en af de +200 DK-CAMP campingpladser, er de firbenede venner mere end velkomne!
På alle DK-CAMP campingpladserne er det nemlig muligt at nyde en afslappende ferie med hunden ved din side.
Reglerne for hunde på pladsen kan variere fra campingplads til campingplads - sørg for at læse reglerne for den campingplads du vælger, så du kan få præcis den ferie du drømmer om!
Foto: Rosenvold Strand Camping
Foto: Horsens City Camping
Hunden er menneskets bedste ven
Hunde på campingpladserne
Vær opmærksom på, at nogle campingpladser har regler for, hvor mange hunde man må medtage, og at der kan være særlige regler i forhold til campingpladsens udlejningsenheder som f.eks. hytter og værelser. Sæt dig derfor altid ind i campingpladsens reglement, før du booker din ferie.
På flere af DK-CAMP campingpladserne vil du møde andre gæster med hunde, og her vil være mulighed for fællesskab med ligesindede hundeelskere. På nogle af campingpladserne vil du også kunne finde indhegnede arealer, hvor din hund kan løbe frit under opsyn, samt hundebaner til træning og flere timers sjov for alle - både tobenede og firbenede.
Regler og love
Er du bosat i udlandet, er der nogle regler du skal være opmærksom på, før du tager din hund med på ferie i Danmark.
På Fødevarestyrelsens hjemmeside kan du finde alle oplysninger om at rejse med kæledyr i Danmark - se reglerne her
Rejser du med kat, hund eller fritte, er det vigtigt at de kan identificeres ved hjælp af en chip. Dette skal gøres inden dyret er 8 uger gammelt.
Husk hundesnoren
Når du tager din hund med på ferie, er det vigtigt at være opmærksom på, at følgende bestemmelser gør sig gældende:
-
På de danske strande skal hunde være i snor fra 1. april til 30. september
-
I skove er der snorpligt for hunde hele året
Vær opmærksom på hugorme i sommerperioden! Hugorme, der er fredet i Danmark, trækker sig normalt tilbage når de bliver truet, men skulle uheldet være ude, er det vigtigt at tage til dyrlægen, så du kan få en modgift.
Hugormene opholder sig normalt i hedelandet, klitterne, sommerhusområder eller naturområder.