Grillet kulmule, majskolber, nye kartofler, kold sauce og bruschetta

Det er først rigtigt sommer, når der er tændt op i grillen og bordet foran campingvognen er dækket op med lækker mad, et koldt glas hvidvin og udsigten til en lang lys sommeraften på camping i Danmark. 

Vi har fået Maria Christensen, som er kvinden bag den populære madblog Mad og kærlighed, til at lave en lækker ret, som er enkel at lave over bål, når du er på camping. 

Rigtig god fornøjelse

 

Grillet kulmule, majskolber, nye kartofler, kold sauce og bruschetta
grill klar til madlavning på camping
Grill på camping er indbegrebet af dansk sommer

Grillet kulmule, majskolber, nye kartofler, kold sauce og bruschetta

4 personer
1 time

Ingrediensliste

Fisk

4 stykker kulmule a ca. 100-125 g, eller anden hvid fisk i sæson

1 tsk flagesalt og lidt peber

Olivenolie

Kartofler

500 g nye kartofler

2 håndfulde friske krydderurter. Fx dild og persille

Lidt olivenolie, salt og peber

Urtecreme

250 g cremefraiche 18%

2 spsk persille, hakket

2 spsk dild, hakket

1 spsk citronsaft

½ tsk salt og lidt peber

Majskolber

4 majskolber

Smør og salt

Bruschetta

8 skiver ciabattabrød

Olivenolie

1 fed hvidløg

1 stor tomat

1 håndfuld basilikum

Lidt salt og peber

 

Fremgangsmåde

Kartofler

Skrub kartoflerne godt for jord og den løse skræl. Der må meget gerne sidde skræl på kartoflerne.

Kog kartoflerne i 10-15 minutter (alt efter størrelse). Sluk for varmen og lad dem stå i yderligere 5 minutter i gryden. Skyl kartoflerne i koldt vand.

Urtecreme

Bland cremefraiche, krydderurter, citronsaft, salt og peber sammen i en skål.

Smag til. Du kan evt. komme en lille smule flydende honning i hvis der mangler lidt sødme.

Majskolber

Læg majskolberne i koldt vand i 20 minutter. (Så de ikke brænder på grillen).

Dryp dem godt af og gril dem med skræl på i 25-30 minutter. Vend dem rundt undervejs, så de blive grillet over det hele.

Når majskolberne er færdige, pilles bladene af og serveres med koldt smør og flagesalt.

Fisk

For at skindet kan spises, skal skællet skrabes af. Hvis dette ikke er gjort hos fiskemanden, så brug en kniv til at skrabe det af med.

Pensel skindsiden med olivenolie og drys med salt og peber. Grill fisken med skindsiden ned ad i ca. 3-4 minutter. Fisken slipper lidt når den kan vendes.

Pensel den anden side af fisken, vend stykkerne og grill yderligere 3-4 minutter. Det er meget vigtigt at fisken får olie på begge sider da stykkerne ellers vil hænge fast på grillen.

Anret fisken på en tallerken og server citron til.

Du kan også grille din citron. Skær den over på midten og gril til den får en brun overflade. Det smager skønt at presse den grillede citron over fisken.

Bruschetta

Pensel brødskiverne med olivenolie. Grill skiverne 2-3 minutter på hver side og tag dem af varmen. Halver hvidløget og gnub det på brødet. Det giver en skøn smag af hvidløg.

Hak tomaten i små tern og vend i en skål med en smule olivenolie, hakket basilikum, salt og peber.

Anret tomatblandingen på brødet og server.

 

Tip til opskriften!

Kartoflerne kan sagtens koges på grillen i en gryde som er velegnet til det.

Vil du lave en cremet kartoffelsalat så skær de kogte kartofler i kvarte og vend urtecremen i kartoflerne i stedet for at servere den ved siden af.

Har du rester af kartofler tilbage så kan du gemme dem og grille dem dagen efter i en alubakke med lidt olie og evt. krydderurter.

Velbekomme