Lav nemme hånd kaniner af papir
En sjov aktivitet til børn, med materialer, I sikkert allerede har derhjemme og nemt kan tage med på camping!
Denne aktivitet er en skøn måde at tilbringe tid sammen med dine børn eller børnebørn. Når I samles om en sjov aktivitet, hvor alle kan være med, skabes der gode minder og hyggelige stunder. Her får børnene mulighed for at slippe fantasien løs sammen med jer voksne eller hinanden, samtidig med at det styrker finmotorikken. Børnene hygger sig, og der kommer ro på for jer voksne.
Kaninerne kan laves i flere farver og størrelser alt efter hvem der er med til at lave dem, og hvem der lægger hånd til. Og hvem ved – måske bliver det til en glad, grinende eller sur kanin? Der er mange muligheder, når I først kommer i gang. Samtidig er det en hyggelig og nem måde at lave flot pynt til forår og påske, som kan findes frem igen og igen.
Kom i gang og lav så mange kaniner, som I har lyst til!
Det skal I bruge:
- Papir
- Farver - både tuscher, farveblyanter og lignende fungerer
- Saks
- Limstift
Fremgangsmåde for en hånd kanin:
-
Find papir og noget at tegne med.
- Læg en hånd på papiret og tegn efter omridset. Her kan du evt. vælge at runde bunden af, hvor armen ellers vil starte.
- Klip hele hånden ud ved at klippe efter stregen.
- Klip langefingeren af helt nede ved bunden, så det nu ligner to kaninører og to arme
- Læg kaninen til side og tag fat i den finger, du klippede af. Start med at runde den af i den flade ende, så den ligner en gulerod uden top.
- Tegn en gulerodstop på noget af det overskydende papir fra, da du klippede hånden ud. Den klipper du ligeledes ud.
- Tegn det inderste af ørene på kaninen, og dit bedste bud på et ansigt. Det er her, hvor det kun er fantasien, der sætter grænser.
- Herefter farvelægger du både guleroden og toppen i lige de farver, du har lyst til.
- Derefter finder du limstiften frem og limer toppen på guleroden.
- Limestiften bruger du også til at lime guleroden fast på kaninen, så den ikke mister den.
Her kan du vælge at bøje armene rundt om guleroden og give lidt lim, så kaninen krammer guleroden.
Video af fremgangsmåden
Det er muligt at følge videoen step for step
Hos DK-CAMP har vi et mål om at inspirere til at udforske jeres kreative side – året rundt.
Mange af DK-CAMP campingpladserne tilbyder et hav af forskellige aktiviteter, der foregår både indendørs og udendørs. Uanset om solens stråler varmer, regnen trommer eller vinden rusker, så er der altid mulighed for at prøve kræfter med sjove og uforglemmelige oplevelser, der samler folk.
Her er der tale om alt lige fra kreative projekter i campinghytten til udfordrende vandreture i naturen – der er mange idéer til, hvordan I kan få det bedste ud af jeres tid sammen.
Er I til nærværende DIY-projekter indendørs eller aktive aktiviteter udendørs? Hos DK-CAMP har vi masser af inspiration til jer.