Lav snefnug af piberenser og perler
En sjov og hyggelig aktivitet, perfekt til kolde vinterdage!
Denne sjove og kreative aktivitet er perfekt til kolde vinterdage, hvor hele familien kan samles til hyggelige stunder. Med enkle materialer som I måske allerede har derhjemme, kan I skabe magiske snefnug, der er unikke som dem, der daler ned fra himlen.
Det er en fantastisk måde at eksperimentere med former og mønstre, mens I skaber smuk og personlig pynt til vinduerne eller forteltet. Om det er en grå dag derhjemme eller en afslappende stund på camping, vil denne aktivitet bringe kreativitet og glæde til både børn og voksne.
Find materialerne frem, og skab snefnug, der bringer vinterens magi indenfor!
Det skal du bruge:
- Saks
- Piberenser
- Perler
- Evt. snor til ophæng
Fremgangsmåde for et snefnug:
-
Klip 2 piberenser over på midten, så du har 4 cirka lige store stykker.
-
Saml de 4 stykker piberenser, og sno dem om sig selv på midten et par gange.
-
Ret derefter armene ud så det danner formen af et snefnug med 8 arme.
-
Sæt perler på hver arm i det mønster, du ønsker. Vælg perler, der passer til tykkelsen af piberenseren, så de ikke sidder for løst.
-
Afslut hver arm med et buk af piberenseren, så perlerne bliver på plads og ikke falder af.
- Hvis snefnugget skal hænges op, kan du føre en snor igennem den loop man laver som afslutning eller gennem den øverste perle.
Video af fremgangsmåden
Det er muligt at følge videoen step for step
Hos DK-CAMP stræber vi efter at inspirere hele familien til at udforske deres kreative side – uanset vejret.
Vores campingpladser tilbyder et væld af aktiviteter, der kan nydes både indendørs og udendørs.Uanset om solen skinner, regnen trommer, eller vinden rusker, er der altid mulighed for sjove og mindeværdige oplevelser, der samler familien.
Fra kreative projekter i campinghytten til udforskning af naturen på spændende vandreture, vi har masser af idéer til, hvordan I kan få det bedste ud af jeres tid sammen.
Uanset om I er til hyggelige DIY-projekter indendørs eller aktive eventyr under åben himmel, står DK-CAMP klar med inspiration til jer.