Unik og anderledes overnatning
Få en ferie lidt ud over det sædvanlige og overnat på måder, som du ellers kun kan drømme om.
Tilbring natten i de skønne fjordbobler, kom helt tæt på vandet og overnat på en husbåd, eller oplev shelters i luksusudgaven.
Camping er mange ting, og der findes en lang række unikke og anderledes overnatningsmuligheder rundt om på DK-CAMPs campingpladser i Danmark – lige fra de komfortable og luksuriøse til de mere primitive helt tæt på naturen.
Gå på opdagelse i listen nedenfor og find en ferieform lidt ud over det sædvanlige.
Fjordbobler
Mariager Camping
Fjordboblerne er 18m2 luksus placeret på en platform med panoramaudsigt over Mariager Fjord. Boblerne har dobbeltseng, loungemøbler og egen træterrasse med biopejs og udendørs brus.
Husbåd
Kragenæs Marina Lystcamp
Husbåden er luksuriøst indrettet med spiseplads og hyggehjørne i salonen og eget køkken, toilet og bad. Der er soveværelse med dobbeltseng og ikke mindst en smuk tagterrasse. Overalt i husbåden er der en helt unik udsigt til Smålandshavet.
Ribehytter
Ribe Camping
Oplev historiens vingesus i de unikke Ribehytter, som er bygget med inspiration fra de gamle middelalderhuse i Danmarks ældste by Ribe. Ribehytten er en hyldest til de smukke gamle huse i Ribe, og opført i ægte bindingsværk med loft til kip og synlige bjælker.
Det Lille Hus ved Hjarbæk Fjord
Hjarbæk Fjord Camping
Overnat i det smukke træhus, der ligger bare 40 meter fra Hjarbæk Fjord. Oplev freden og idyllen, mens du omgivet af skov og fuglekvidder, ser solnedgangen over fjorden. Her er så fredeligt, at ethvert spor af stress og jag forsvinder med det samme.
Luksus shelter
Randers City Camp
Et lækkert luksus shelter, hvor komforten er i top. Sov på tykke springmadrasser i det hyggelige rustikke shelter, med indlagt strøm og lys. Du kan desuden låse rummet af, så dine ejendele opbevares trygt.
Klittoppe
Vorupør Camping
Gå i et med naturen på den luksuriøse måde. Overnat i de luksuriøse Klittophytter, der ligger som skåret ind i det barske klitlandskab og åbenbarer en udsigt direkte ud over Vesterhavet og med kig til stjernerne.
Glashytten
Kerteminde Camping
Bo i det tidligere glaspusteri fra Sortekilde og nyd den skønne beliggenhed fra de mange store vinduer. Det gamle glaspusteri er blevet shinet op og har fået en skøn placering ved siden af skoven med dejlig skygge og hyggelig terrasse.
Kid Camp
Skiveren Camping
Fra gammel militærlastbil til superfed børne-autocamper. Forældre til børn, der har oplevet sygdom, svigt, mobning eller lignende på tætteste hold, som trænger til en anderledes ferie, kan ansøge om et ophold i Kid Camperen.
Shelter i luksus udgave
Nivå Camping
Et luksus shelter i dansk design, hvor komforten er i top. Sheltersne har en lille overdækket terrasse, hvor man kan sidde samt sætte sit fodtøj under, inden man lægger sig ind i shelteret.
Luksusshelters - Pig Me
Et shelter behøver ikke at være helt primitivt. Bo i et lækket luksusshelter, hvor komforten er i top. Du sover på tykke springmadrasser, og der er indlagt strøm og lys ind i shelteret – og om natten kan du lukke døren for kulden eller for privatlivets skyld.
Du kan bl.a. finde luksusshelters på Randers City Camp og Nivå Camping
Foto: Skovly Camping
Lej et shelter
Kom helt tæt på naturen med kig til stjernerne. På mange campingpladser kan du leje en overnatning i et shelter og samtidig få adgang til campingpladsens faciliteter.
Overnatning i et shelter på en campingplads er ideelt for dig, der gerne vil det simple og holde ferie uden for mange dikkedarer – men som dog gerne vil nyde et dejligt varmt bad om morgenen, lave mad i et køkken, hvis regnen siler ned og nyde en kop lækker, veltilberedt kaffe.
Glamping
Glamping er for dig, der drømmer om en anderledes ferieoplevelse med en unik overnatningsform. Her får du ikke et anonymt hotelværelse eller for den sags skyld et standardtelt, som du husker det fra din barndoms teltture. I stedte får du en kombination af det bedste fra mange verdener.
Der findes mange former for glampingtelte – lige fra smukt indrettede beduintelte til tipier. Fælles for dem alle er, at du får den perfekte blanding af outdoor-liv og luksus.